Mobil: +45 40427405

Advokat Mads Kramme

Advokat Mads Kramme

Forsvarsadvokat (H)

Hvis du har brug for et solidt forsvar, så er Mads Kramme den advokat i Danmark, der kan sikre dig det bedst mulige resultat.

I mere end tyve år har Mads Kramme beskæftiget sig med straffesager og har derfor en betydelig erfaring, ikke blot når det gælder de udfordringer, der kan opstå før, under og efter en straffesags behandling i retten – men han er naturligvis også ved klientens side ved den indledende del af straffesagen, det vil sige når klienten sigtes for et strafbart forhold og i forbindelse med afhøring hos politiet.

Som tidligere ansat i politiet og anklagemyndigheden gennem en årrække – senest som senioranklager hos Statsadvokaten i København – har Mads Kramme indsigt i politiets og anklagemyndighedens måde at arbejde og tænke på i forbindelse med efterforskningen, forberedelsen og tilrettelæggelsen af straffesager. Kort sagt har Mads Kramme alle forudsætninger for at opnå de bedste resultater for sin klient i en straffesag.

Som forsvarsadvokat har Mads Kramme igennem de seneste mange år opbygget et seriøst og slagkraftigt renomme i en lang række straffesager fra de lidt mindre sager om for eksempel overtrædelser af færdselsloven eller lov om euforiserende stoffer til meget store straffesager om bandekriminalitet, økonomisk kriminalitet, drabssager, sager om narkotika, røveri og afpresning samt alvorlige voldssager mv. Alle sager behandles naturligvis lige seriøst og grundigt.

Som din forsvarer er Mads Kramme 100% fokuseret på din sag, og han er altid tilgængelig på telefon og mail.

Mobil: +45 40427405
Mail: mads@advokatkramme.dk

Obligatoriske oplysninger:

Advokatfirmaet Mads Kramme indehaves af advokat Mads Kramme, som er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet.

Advokatfirmaet har tegnet ansvarsforsikring og garantiordning hos CNA Insurance (Europe) S.A., Hammerensgade 6., 1, 1267 København K efter de af Advokatsamfundet fastsatte regler. Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed udøvet af advokat Mads Kramme, uanset hvor advokatvirksomheden udøves.

Salæret for arbejdet med en straffesag fastsættes af retten ud fra de vejledende takster, der findes her. Det fremgår af taksterne, at salæret fastsættes med udgangspunkt i en timesats på 1.880 kr. med tillæg af moms, det vil sige 2.350 kr. inklusive moms. Salæret betales i første række af statskassen. Hvis tiltalte bliver fundet skyldig, bliver salæret efterfølgende opkrævet hos ham eller hende.

Advokatfirmaet Mads Kramme anvender ikke aftaleklausuler om lovvalg eller værneting og er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler.

De regler, der særligt gælder for udøvelse af advokathvervet, kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside https://www.advokatsamfundet.dk/. Klager over advokaters salærer og adfærd behandles af Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, DK-1306 København K. Yderligere oplysninger kan findes på nævnets hjemmeside.

Advokat Mads Kramme er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som Mads Kramme Advokatfirma modtager som led i behandlingen af en sag.

I forbindelse med bistanden har advokatfirmaet brug for at behandle personoplysninger om klienten, herunder navn, CPR- eller CVR-nr., folkeregisteradresse, telefonnummer, mailadresse mv.

Derudover vil advokatfirmaet under en straffesag modtage personoplysninger fra politiet, anklagemyndigheden, retten og eventuelt fra andre parter i sagen.

Advokatfirmaet behandler disse personoplysninger for at kunne varetage klientens interesser under sagen og for at kunne opfylde de pligter, der påhviler advokat Mads Kramme som beskikket forsvarer i en straffesag.

Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysningerne er reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder databeskyttelsesforordningen, art. 6, stk. 1, litra b og c, art. 9, stk. 2, litra f, og databeskyttelseslovens § 8, stk. 3.

Personoplysningerne vil i nødvendigt omfang blive videregivet til politiet, anklagemyndigheden, retten, andre parter i sagen og advokatfirmaets databehandler.

Personoplysningerne vil blive slettet efter afslutningen af sagen. Dog kan advokatfirmaet opbevare personoplysninger i længere tid, hvis det er nødvendigt af hensyn til anden lovgivning, de advokatetiske regler eller for at kunne bedømme erstatningsspørgsmål mv.

Klienten kan ved henvendelse til advokatfirmaet få indsigt i, hvilke personoplysninger firmaet har registreret om klienten. Klienten har mulighed for at klage over behandlingen af personoplysninger til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, DK-2500 Valby. Yderligere oplysninger kan findes på Datatilsynets hjemmeside.

Link til salærtakster

Mobil: +45 40427405

Mail: mads@advokatkramme.dk

Farvergade 17, 5. sal | 1463 København K